Kamilla Frimodt Madsens oplæg

Kamilla Frimodt Madsens oplæg
Tosprogede børns sprogudviklingDansk, kultur og kommunikationOnsdag den 23. april 2008
Daginstitutionsområdet og Skole/SFO samarbejdet, erfaringer fra udviklingsprojekter og efteruddannelse.

Hvad ser jeg som udfordringerne ift. uddannelsen af pædagoger ift. tosprogede børns sproglige udvikling?

Få etableret en sprogforståelse og et sprogpædagogisk arbejde der er helhedsorienteret, kommunikativt sprogsyn.
Trods det gode arbejde er der i mange daginstitutioner tre opfattelser der trænger sig på:

Sprogstimulering – det gør vi hele tiden i forhold til alle børn
De tosprogede børn tager den sprogansvarlige sig af
Sprogstimulering er noget der foregå i et rum for særligt indbudte, de tosprogede og nogle gange etniske danske børn

Disposition
Lovgivning ift. tosprogede børn med relevans for pædagoger
Vejledning vedr. sprogstimulering
Når det lille barn udvikler 2 sprog
En case – Københavns Kommune”Ord med på vejen”
Andre eksempler på sprogarbejde i daginstitutioner




Uddrag fra folkeskoleloven:

§ 4a.Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling.
Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 4 år.
Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.


Når det lille barn udvikler 2 sprog:
Modersmålet en ressource og identitetsskabende.
Andetsprog – fokus her ikke på modersmålet.
Intersprog.
Hvor meget sprog og hvor lidt sprog?
kommunikation og interaktion.
Pædagogen som sprogbruger.

Sprogstimulering hvordan?
Pædagogens kvalifikationer
Visitation
15 timers tilbuddet
Forældresamarbejde
½-1 time pr. uge eller?
Eksempler på aktiviteter
”Ord med på vejen”
Januar 2006 til juni 2009 - 3 faser
Metodeudviklingsprojekt ift. sprogpædagogisk arbejde
Evidensbaserede metoder
6 institutioner i 3 bydele
Tovholdere og udviklingskonsulenter
Forskningstilknytning
Ord med på vejen– dilemmaer og udfordringerfase 1
Det almene eller noget særligt?
Ildsjælene - Ekspertisen forsvinder
Sprogposer eller sprogmiljø?
Børnenes modersmål som ressource
Kommunens sprogvurderinger
Forældresamarbejde – forældre som en ressource
Sprogvurderinger – Kbh. kommune
Ord med på vejenfase 2
Ord med på vejen fase 3
Et udviklings- og efteruddannelsesprojekti Københavns kommune”Mangfoldighedsprojektet”

Positiv særbehandling.
Bedre og frivillig fordeling af tosprogede børn.
6 dages efteruddannelse af hele personalet i institutionen:
sproglig udvikling
interkulturel pædagogik
forældresamarbejde


SprogtonerCharlotte Paludan

Sprogtoner – hverdagsbegreber: undervisning og udveksling.

Undervisning:
Den voksne lægger vægt på indføring, forklaring, instruering o.lign.
Barnets attitude er typisk lyttende og opremsende

Udveksling: Når børn og voksne/pædagoger indgår som samtalende subjekter i interaktionen.

Sprogtoner
Samlingen, en struktureret aktivitet, undervisning i udveksling.

Når børn inviterer til udveksling, afhænger det af ofte køn og etnicitet om pædagogen går med.

Barnets udveksling mødes ofte af undervisningstonen fra den voksne.

Lamia: ”Vi har ondt i maven”
NETE: ”Hvorfor har I ondt i maven?”
Lamia: ”Vi faldt”
NETE: ”Jamen dog, så skal I massere hinanden”
Lamia: ”Monica satte sit ben frem, og så faldt vi lige på maven”
NETE: ”Hvad kalder man det, kan du huske det?”
Lamia kigger
NETE: ”Det hedder spænder ben”


(Charlotte Paludan: Børnehaven gør en forskel, DPU, 2005 s. 135)
SUNE: ”Er du meget sulten Kirsten?”Kirsten græder. ”Du vil ikke have noget at spise?”Kirsten siger grædende: ”Mooor”Et andet barn siger: ”Hun vil have sin mor”SUNE spørger i et deltagende tonefald: ”Var det på grund af perlerne, på grund af perlerne der gik i stykker?”Kirsten: ”Da der var en lille hund”. (Hun henviser til den foregående samling, hvor de legede ”lille hund, hvem har taget dit kødben?”)SUNE: ”Nåå derfor- men det må du - det må du i morgen” (Charlotte Paludan: Børnehaven gør en forskel, DPU, 2005 s. 133)
Littteratur
Charlotte Paludan: Børnehaven gør en forskel, DPU, 2006
Martha Sif Karrebæk (red.) Tosprogede børn i det danske samfund, Hans Reitzels Forlag, 2006
Üzeyir Tireli: Pædagogik og etnicitet, akademisk forlag, 2006
Artikelsamlingen ’Et, to mange sprog’, Københavns kommune, november 2006 se www.tosprogede.kk.dk