onsdag den 30. april 2008

Pædagoguddannelsen i Gedved.


Uddrag af studieordningen hvor vi efter CKF’erne fremhæver det vi i særlig grad arbejder med i faget:
”På Gedved Seminarium lægges der særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget:
At kommunikere bevidst og målrettet i forskellige sammenhænge både skriftligt og mundtligt
Oplevelse af, erfaring med og færdigheder i at skabe processer og produkter inden for fagområdet
Arbejde med det narrative som strukturerende princip for fortælling og erkendelse og som udgangspunkt for metoder i pædagogisk arbejde
Oplevelse af, erfaring med og kritisk tilgang til fakta- og fiktionsgenrernes forskellige udtryksformer, herunder elektroniske medier
Teorier om sprogudvikling og bevidst arbejde med forskellige brugergruppers sprog og sprogtilegnelse
Forskellige forståelser af kulturbegrebet, herunder særligt fokus på børne- og ungdomskulturen og det æstetiske kulturbegreb”

Læringsmål:
Uddrag af studieplanen hvor vi beskriver læringsmålene for den periode på 5 semester som leder frem til prøven. Læringsmålene skal som opsummerende også i forhold til det der er arbejdet med på de forudgående semestre.

”Kommunikation: Den studerende:
kender forskellige centrale kommunikationsbegreber- og metoder
kan formulere sig nuanceret og præcist i forskellige skriftlige genrer til forskellige målgrupper
kan kommunikere bevidst og målrettet verbalt og nonverbalt i forskellige sammenhænge
kan planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, der fremmer kommunikation mellem mennesker

Fortælling og narrativitet
Den studerende:
kender fortællingens indholdselementer og struktur
kender den mundtlige fortællings virkemidler og kan bruge dem i praksis
kan planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere fortælleaktiviteter
kender begrebet narrativitet og metoder, der knytter hertil, f.eks. livshistorie

Forskellige genrers udtryksformer:
Den studerende:
kender forskellige fakta- og fiktionsgenrers udtryk og kan analysere og kritisk forholde sig til disse genrers form og indhold
kan udtrykke sig gennem fakta- og fiktionsgenrer, f.eks. gennem artikel, hjemmeside, fortælling, poesi, billeder
kender aktuelle elektroniske medier og deres betydning i forhold til forskellige målgruppers udvikling og udtryksmuligheder
kan anvende et eller flere elektroniske medier i det pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper, f.eks. computer, mobiltelefon, digitalkamera, film

Sprog:
Den studerende:
kender til teorier om sprogtilegnelse og sprogudvikling i forhold til forskellige brugergrupper, herunder tosprogede og børn, unge og voksne med særlige behov
Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere aktiviteter, der fremmer sprogudvikling, herunder æstetiske aktiviteter

Kultur:
Den studerende:
Kender forskellige kulturbegreber
Kan støtte og aktivt indgå i mangfoldige kulturelle sammenhænge og fællesskaber
Kan planlægge, udføre og evaluere kulturelle arrangementer og aktiviteter.”

Rammebeskrivelse af prøven i DKK i studieordningen:
14.4 Prøve i Dansk, kultur og kommunikation
Prøveform
De studerende udarbejder i grupper på 3-5 studerende en projektbeskrivelse på 3 normalsider. Herefter gennemfører gruppen projektet med en målgruppe.
Prøven er individuel og består af en fremlæggelse, en drøftelse og en votering. Ved fremlæggelsen skal den studerende fremdrage udvalgte Dansk, kultur og kommunikations-faglige problemstillinger i projektet.
Fremlæggelse: 5 minutter
Drøftelse: 20 minutter
Votering: 5 minutter
Prøven bedømmes efter 12-skalaen.
Prøven er mundtlig med intern eller ekstern censur. Hvis prøven i Individ, institution og samfund blev bedømt med intern censur skal prøven for den enkelte studerende bedømmes med ekstern censur og omvendt.
Formål
Formålet med prøveformen er, at den studerende får mulighed for at demonstrere færdigheder i at planlægge, udføre og vurdere projekter i praksis med udgangspunkt i faget Dansk, kultur og kommunikation.
De nærmere bestemmelser om prøvens konkrete afvikling og grundlag fremgår af eksamensbestemmelserne, som er et tillæg til studieordningen.
Prøvegrundlaget
Prøvegrundlaget er periodens læringsmål samt kompetencemålene for faget Dansk, kultur og kommunikation.

Ingen kommentarer: