Workshop: DKK-faget ift. Pædagogisk arbejde med børn i daginstitutioner

Vi tog en runde om hvad vi arbejdede med i undervisningen og hvad vi var optaget af lige nu.
Deraf udsprang 5 temaer:
Sprogerobring ( i modsætning til sprogstimulering):
Hvordan får vi tendensen til at gå i retning af den aktive sprogtilegnelse i stedet for den pegefingerhævende sprogstimulering. Vi kunne tænke os et kursus hvor det videnskabsteoretiske grundlag var et andet end fx det vi er blevet præsenteret for via fx Dorte Bleses.
Krop:
Inspireret af Herdis Toft talte vi en del om de dele af vores undervisning der indeholder (de studerendes)krop og æstetiske udtryksformer. Men også om det lille barns brug af kroppen til at erobre verden med.
DKKfagets identitet:
Hvordan får vi både samarbejdet og adskilt os fra andre fag. Tværfaglighed. Afgrænsing/udvanding. Kulturdelen.
Praktik:
Vi skal også stille krav til praktikken, hvordan adskiller vi os fra drama/udtryk/musik eller andre fag, der stiller små opgaver. Nogen havde gode erfaringer med at gøre allerede
0-6årsområdet:
Hvordan gør vi det attraktivt for de studerende som et område der eksisterer og skal ses på i egen ret?

Pædagoguddannelsen i Gedved.

Uddrag af studieordningen hvor vi efter CKF’erne fremhæver det vi i særlig grad arbejder med i faget:
”På Gedved Seminarium lægges der særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget:
At kommunikere bevidst og målrettet i forskellige sammenhænge både skriftligt og mundtligt
Oplevelse af, erfaring med og færdigheder i at skabe processer og produkter inden for fagområdet
Arbejde med det narrative som strukturerende princip for fortælling og erkendelse og som udgangspunkt for metoder i pædagogisk arbejde
Oplevelse af, erfaring med og kritisk tilgang til fakta- og fiktionsgenrernes forskellige udtryksformer, herunder elektroniske medier
Teorier om sprogudvikling og bevidst arbejde med forskellige brugergruppers sprog og sprogtilegnelse
Forskellige forståelser af kulturbegrebet, herunder særligt fokus på børne- og ungdomskulturen og det æstetiske kulturbegreb”

Læringsmål:
Uddrag af studieplanen hvor vi beskriver læringsmålene for den periode på 5 semester som leder frem til prøven. Læringsmålene skal som opsummerende også i forhold til det der er arbejdet med på de forudgående semestre.

”Kommunikation: Den studerende:
kender forskellige centrale kommunikationsbegreber- og metoder
kan formulere sig nuanceret og præcist i forskellige skriftlige genrer til forskellige målgrupper
kan kommunikere bevidst og målrettet verbalt og nonverbalt i forskellige sammenhænge
kan planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, der fremmer kommunikation mellem mennesker

Fortælling og narrativitet
Den studerende:
kender fortællingens indholdselementer og struktur
kender den mundtlige fortællings virkemidler og kan bruge dem i praksis
kan planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere fortælleaktiviteter
kender begrebet narrativitet og metoder, der knytter hertil, f.eks. livshistorie

Forskellige genrers udtryksformer:
Den studerende:
kender forskellige fakta- og fiktionsgenrers udtryk og kan analysere og kritisk forholde sig til disse genrers form og indhold
kan udtrykke sig gennem fakta- og fiktionsgenrer, f.eks. gennem artikel, hjemmeside, fortælling, poesi, billeder
kender aktuelle elektroniske medier og deres betydning i forhold til forskellige målgruppers udvikling og udtryksmuligheder
kan anvende et eller flere elektroniske medier i det pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper, f.eks. computer, mobiltelefon, digitalkamera, film

Sprog:
Den studerende:
kender til teorier om sprogtilegnelse og sprogudvikling i forhold til forskellige brugergrupper, herunder tosprogede og børn, unge og voksne med særlige behov
Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere aktiviteter, der fremmer sprogudvikling, herunder æstetiske aktiviteter

Kultur:
Den studerende:
Kender forskellige kulturbegreber
Kan støtte og aktivt indgå i mangfoldige kulturelle sammenhænge og fællesskaber
Kan planlægge, udføre og evaluere kulturelle arrangementer og aktiviteter.”

Rammebeskrivelse af prøven i DKK i studieordningen:
14.4 Prøve i Dansk, kultur og kommunikation
Prøveform
De studerende udarbejder i grupper på 3-5 studerende en projektbeskrivelse på 3 normalsider. Herefter gennemfører gruppen projektet med en målgruppe.
Prøven er individuel og består af en fremlæggelse, en drøftelse og en votering. Ved fremlæggelsen skal den studerende fremdrage udvalgte Dansk, kultur og kommunikations-faglige problemstillinger i projektet.
Fremlæggelse: 5 minutter
Drøftelse: 20 minutter
Votering: 5 minutter
Prøven bedømmes efter 12-skalaen.
Prøven er mundtlig med intern eller ekstern censur. Hvis prøven i Individ, institution og samfund blev bedømt med intern censur skal prøven for den enkelte studerende bedømmes med ekstern censur og omvendt.
Formål
Formålet med prøveformen er, at den studerende får mulighed for at demonstrere færdigheder i at planlægge, udføre og vurdere projekter i praksis med udgangspunkt i faget Dansk, kultur og kommunikation.
De nærmere bestemmelser om prøvens konkrete afvikling og grundlag fremgår af eksamensbestemmelserne, som er et tillæg til studieordningen.
Prøvegrundlaget
Prøvegrundlaget er periodens læringsmål samt kompetencemålene for faget Dansk, kultur og kommunikation.

Kamilla Frimodt Madsens oplæg

Kamilla Frimodt Madsens oplæg
Tosprogede børns sprogudviklingDansk, kultur og kommunikationOnsdag den 23. april 2008
Daginstitutionsområdet og Skole/SFO samarbejdet, erfaringer fra udviklingsprojekter og efteruddannelse.

Hvad ser jeg som udfordringerne ift. uddannelsen af pædagoger ift. tosprogede børns sproglige udvikling?

Få etableret en sprogforståelse og et sprogpædagogisk arbejde der er helhedsorienteret, kommunikativt sprogsyn.
Trods det gode arbejde er der i mange daginstitutioner tre opfattelser der trænger sig på:

Sprogstimulering – det gør vi hele tiden i forhold til alle børn
De tosprogede børn tager den sprogansvarlige sig af
Sprogstimulering er noget der foregå i et rum for særligt indbudte, de tosprogede og nogle gange etniske danske børn

Disposition
Lovgivning ift. tosprogede børn med relevans for pædagoger
Vejledning vedr. sprogstimulering
Når det lille barn udvikler 2 sprog
En case – Københavns Kommune”Ord med på vejen”
Andre eksempler på sprogarbejde i daginstitutioner




Uddrag fra folkeskoleloven:

§ 4a.Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling.
Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 4 år.
Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.


Når det lille barn udvikler 2 sprog:
Modersmålet en ressource og identitetsskabende.
Andetsprog – fokus her ikke på modersmålet.
Intersprog.
Hvor meget sprog og hvor lidt sprog?
kommunikation og interaktion.
Pædagogen som sprogbruger.

Sprogstimulering hvordan?
Pædagogens kvalifikationer
Visitation
15 timers tilbuddet
Forældresamarbejde
½-1 time pr. uge eller?
Eksempler på aktiviteter
”Ord med på vejen”
Januar 2006 til juni 2009 - 3 faser
Metodeudviklingsprojekt ift. sprogpædagogisk arbejde
Evidensbaserede metoder
6 institutioner i 3 bydele
Tovholdere og udviklingskonsulenter
Forskningstilknytning
Ord med på vejen– dilemmaer og udfordringerfase 1
Det almene eller noget særligt?
Ildsjælene - Ekspertisen forsvinder
Sprogposer eller sprogmiljø?
Børnenes modersmål som ressource
Kommunens sprogvurderinger
Forældresamarbejde – forældre som en ressource
Sprogvurderinger – Kbh. kommune
Ord med på vejenfase 2
Ord med på vejen fase 3
Et udviklings- og efteruddannelsesprojekti Københavns kommune”Mangfoldighedsprojektet”

Positiv særbehandling.
Bedre og frivillig fordeling af tosprogede børn.
6 dages efteruddannelse af hele personalet i institutionen:
sproglig udvikling
interkulturel pædagogik
forældresamarbejde


SprogtonerCharlotte Paludan

Sprogtoner – hverdagsbegreber: undervisning og udveksling.

Undervisning:
Den voksne lægger vægt på indføring, forklaring, instruering o.lign.
Barnets attitude er typisk lyttende og opremsende

Udveksling: Når børn og voksne/pædagoger indgår som samtalende subjekter i interaktionen.

Sprogtoner
Samlingen, en struktureret aktivitet, undervisning i udveksling.

Når børn inviterer til udveksling, afhænger det af ofte køn og etnicitet om pædagogen går med.

Barnets udveksling mødes ofte af undervisningstonen fra den voksne.

Lamia: ”Vi har ondt i maven”
NETE: ”Hvorfor har I ondt i maven?”
Lamia: ”Vi faldt”
NETE: ”Jamen dog, så skal I massere hinanden”
Lamia: ”Monica satte sit ben frem, og så faldt vi lige på maven”
NETE: ”Hvad kalder man det, kan du huske det?”
Lamia kigger
NETE: ”Det hedder spænder ben”


(Charlotte Paludan: Børnehaven gør en forskel, DPU, 2005 s. 135)
SUNE: ”Er du meget sulten Kirsten?”Kirsten græder. ”Du vil ikke have noget at spise?”Kirsten siger grædende: ”Mooor”Et andet barn siger: ”Hun vil have sin mor”SUNE spørger i et deltagende tonefald: ”Var det på grund af perlerne, på grund af perlerne der gik i stykker?”Kirsten: ”Da der var en lille hund”. (Hun henviser til den foregående samling, hvor de legede ”lille hund, hvem har taget dit kødben?”)SUNE: ”Nåå derfor- men det må du - det må du i morgen” (Charlotte Paludan: Børnehaven gør en forskel, DPU, 2005 s. 133)
Littteratur
Charlotte Paludan: Børnehaven gør en forskel, DPU, 2006
Martha Sif Karrebæk (red.) Tosprogede børn i det danske samfund, Hans Reitzels Forlag, 2006
Üzeyir Tireli: Pædagogik og etnicitet, akademisk forlag, 2006
Artikelsamlingen ’Et, to mange sprog’, Københavns kommune, november 2006 se www.tosprogede.kk.dk

Herdis Tofts oplæg

DK i Dag - DKK-fag
Herdis Toft
Lektor i børne- og ungdomskultur
Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier
Syddansk Universitet
herdistoft@ifpr.sdu.dk
Dansk, kultur og kommunikation

Signalement af fag
indsigt, grundlag, støtte, fokus, forudsætninger
Faglige kompetencemål
planlægge, udføre, dokumentere, evaluere, støtte, understøtte, analysere, vurdere, kommunikere, hensyntage
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
kundskab om og færdigheder i

DKK-fag: KULTUR
Signalement af fag, 2. Faglige kompetencemål, 3.Centrale kundskabs- og færdighedsområder

(1) kulturforståelse
(1) kulturelle udtryksformer
(1) kulturelle fællesskaber
(1) kulturel sammenhæng for pædagogisk arbejde
(2) kulturens betydning for brugeres liv og udtryksformer
(2) modtagerens kulturelle baggrund
(3) kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske
(3) kulturelle processer
(3) kulturmøder
(3) kulturel mangfoldighed
(3) kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner
(3) æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning
(3) forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter

DKK-fag: KOMMUNIKATION
1. Signalement af fag, 2. Faglige kompetencemål, 3.Centrale kundskabs- og færdighedsområder

(1) kompetence til at udtrykke sig
(1) pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne
(2) pædagogens kommunikative færdigheder
(2) brugerens kommunikative kompetencer
(2) pædagogens evne til at kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer
(3) skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer

DKK-fag: SPROG
1. Signalement af fag, 2. Faglige kompetencemål, 3.Centrale kundskabs- og færdighedsområder
(1) sproglige udtryksformer
(2) pædagogens støtte af mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse
(2) pædagogens støtte af sprogudvikling
(3) sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse
(3) fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser

Udfordring Nr. 1: Hvad er Kultur?

noget man har – eller stræber efter at få?
noget man er – eller har været – eller bliver?
noget man gør – eller ikke kan lade være med at gøre?

Kultur med stort K eller med lille k?

Udfordring Nr. 2: Hvad er Kommunikation?

kommunikativ: en kompetence man har – eller stræber efter at få?
kommunikativ: noget man er – eller har været – eller bliver?
kommunikativ: noget man gør – eller ikke kan lade være med at gøre?

Kommunikation med vilje eller vanilje?

Udfordring Nr. 3: Hvad er Sprog?
sprog: noget man har – eller stræber efter at få?
sprogbruger: noget man er – eller har været – eller bliver?
sprogbrug: noget man gør – eller ikke kan lade være med at gøre?

Sprog som Sprogsystem eller Sprogbrug?

Udfordring Nr. 4: Hvilket Perspektiv?

den professionelle pædagogs?
brugerens?
modtagerens?
børn, unge og voksne med særlige behov?

Perspektiv: Institutionelt eller Funktionelt?

Udfordring Nr. 5: Hvilken kanon?

Kulturkanoner
Kommunikationskanoner
Sprogkanoner

Skyder vi spurve med kanoner?


Udfordring Nr. 6: Hvor blev kroppen af?

Kultur som Krop
Kommunikation som Krop
Sprog som Krop


Hvor er pædagogens krop
– og hvor er børn, unge og voksnes krop?

Referat workshop kommunikation

Referat fra kommunikationsworkshoppen på DKK -kurset den 23.4.2008

målet blev at give forslag til en indholdsbestemmelse af Kommunikationsdelen i DKK faget

Der kan indgå:

samtalen - dialogen - den nødvendige samtale

psykologisk samtaleanalyse

diskursanalyse

narrative interviews

formidling - redskaber i forbindelse med kommunikation

aktiv lytning - girafsprog m.m.

totalkommunikation

kommunikations teori - feks. Luhmann, Habermas  

retorik ?

væsentligt at finde relationer mellem kommunikation og sprog/dansk hhv. kulturbegreber, dvs. fagets helhed.

væsentligt at kunne prioritere om alle tre dele af faget DKK er lige væsentlige/ omfattende ?

væsentligt at bestemme om målet er redskaber, metoder, begreber ud fra eller suppleret af teoretiske perspektiver

hvordan indgår kommunikation i bestemmelsen af karakteren 12 ?

med venlig hilsen

Ester